FAR

Han behøvede ikke at gøre sig umage, for jeg elskede ham allerede. Allerede inden han nåede helt hen til mig og sagde ”Hej”, vidste jeg, at han ville komme til at fylde langt og meget mere, end bare den januaraften, der, med al sin regn og kulde, lå om os, da vi mødtes første gang.
Da vi gik gennem byen sammen, forstod jeg ikke, at folk ikke dansede rundt i gaderne. Jeg forstod ikke at det stadig kunne være koldt og vådt, når jeg havde sommer i navlen og den dejligste mand i hånden. Så ubesværet let det var at lukke ham ind.

Hans kærlighed fik mig til at stråle, fik mig til at le, fik mig til at ville. Han kunne kysse glæden frem gennem den pludselige livsvaklen, der har det med at ramme med mellemrum. Han lå med armene omkring mig og lullede mig i søvn og vækkede mig, stadig med armene omkring mig, med så blide bid af mit hjerte, at tårerne trillede ned af mine kinder og videre ned af min krop, der også tog imod hans ligeså blide bid af den.
Jeg elskede ham, han elskede mig.

Da jeg bar drengen i min mave, løftede han mig og bar drengen sammen med mig. Han bar mine indkøbsposer, min utålmodighed og mit vanvid. Han morede sig, på så elskelig vis, over mine tårer, der uden mål eller foranledning rendte ned af mine kinder ved den mindste berøring af min debuterende morsjæl. Han elskede mig og min opsvulmede, trætte, udmattede og lykkeramte krop, helt uden iscenesat højtidelighed.
Han vaskede frugter til mig og lagde dem frem, så jeg kunne nå dem uden at skulle forlade min rede af vores dyner og duften af nattens drømme. Jeg elskede ham højere, han elskede mig.

Da drengen kom, blev kærligheden uigenkaldelig. Han elskede det lille væsen betingelsesløst. Han løftede ham med nænsomhed og talte til ham med en stemme, der var titusinde gange blødere end skyllet frugt og hensynsfulde hjertebid.
Jeg stod ved hans side og mærkede smilet brede sig, mens 3 hjerter flettede sig sammen, uden anden palaver end små fuldendte eksplosioner af lykke. Han rakte mig drengen og så den lille søge mælken, mens han rettede puder og ømme blikke til os begge.  Jeg elskede ham dybt, han elskede mig.

Mens vi ventede på pigen, havde han et uudtømmeligt lager af marcipan, smil og hengivne drillerier, som han øsede ud over mig, når min babyfyldte krop smertede og mit hormonplagede hjerte blev bedrøvet.
Min omverden kiggede medlidende på mig, når jeg bar rundt på en baby i maven og en på armen. Men jeg følte mig ikke berettigede til deres medlidenhed, når jeg havde ham. Sammen så vi min mave vokse og beundrede drengens dagligdagserobringer, mens vi flygtigt og stjålent sværmede for hinanden henover legetøj og vasketøj. Jeg elskede ham urokkeligt, han elskede mig.

Den lille pige fandt vej til livet, og endnu en gang oplevede vi, at hjerter, på mærkværdigvis, ikke er absolutte størrelser. Allerede ved første åndedrag svulmede og voksede de sig større og stærkere end de nogensinde havde været før.
Hans øjne strøg mig blidt over kinden, da hun lå mellem os, inden vi faldt i søvn og delte hendes allerførste drømme. Jeg elskede ham inderligt, han elskede mig.

Nu sidder vi lige midt i hverdagen. Tager daglige favntag med opvask, flyverdragter og søvnunderskud.
Samtidig danser han med drengen på hovedet, smiler til pigen, når hun falder ned på numsen og giver dem begge en far de kan stole på. Han luller pigen i søvn, mens han nynner gamle sange og står i timevis på perronen og ser på tog med drengen. Han børster deres tænder og lytter til deres vrøvl. Han løfter dem fra hverdagen og ind i fantasien. Han kilder deres maver og deres jubel. Han kysser dem på deres feberpander og laver kartoffelmos uden klumper til dem. Han krammer dem enkeltvist og samlet. Han ønsker dem kun godt og vil stække sig længere end det er muligt for deres fornøjelse og deres blå øjnes skyld.
Når rollingerne endelig overgiver sig til søvnen, sidder vi ofte tavse og udmattede i sofaen, mens vi leder efter noget tv i fjernsynet, der ikke kræver andet af os, end at vi holder os vågne.
Men det gør ikke noget. For jeg elsker ham – mine børns ufattelig dejlige far, og han elsker mig højt, dybt, urokkeligt og inderligt.