Min dreng er begyndt at kravle og rejse sig. Han mestrer disse færdigheder omtrent lige så godt, som en fisk flyver.
Min lille dreng falder, vælter, tumler og tilter konstant og hele tiden. Hans før så fine hud, er nu fuld af blå, gule og lilla mærker.
Han er frygtløs.
Frygtløs men ikke så klog.
Ved den hellige jomfrus spændte barm, hvor får jeg dog dårlige nerver, grå hår og nervøse trækninger, når han gør sig erfaringer med gulve, vægge og deslige.
Jeg vil derfor gerne høre jer, om I mener, at det ville være upraktisk, hvis jeg fik byttet gulvets træplanker ud med planker af polyesterskum? Om I tror, at det ville være svært at holde reoler af kaninskind rene? Og hvad med et rundt sofabord af skumfiduser, ville det kunne tåle almindelig stuetemperatur?
Jeg kunne også gå en helt anden vej.
Sofabordet kunne jeg hænge op i galvaniseret stålwire, så det svæver en god 1½ meter over gulvhøjde. Sofaer, reoler, lænestole, komfuret, planter, køleskabet og alt det det andet, kunne jeg montere på væggene med skruer og beslag. Så ville det bare kræve, at dørtrinene blev pillet af og hjørnerne slebet runde, inden jeg fylder lejligheden med en passende mængde vat og bomuld. Ville I mene, at 3-4 tons er nok til en treværelses?
Han er frygtløs.
Frygtløs men ikke så klog.
Ved den hellige jomfrus spændte barm, hvor får jeg dog dårlige nerver, grå hår og nervøse trækninger, når han gør sig erfaringer med gulve, vægge og deslige.
Jeg vil derfor gerne høre jer, om I mener, at det ville være upraktisk, hvis jeg fik byttet gulvets træplanker ud med planker af polyesterskum? Om I tror, at det ville være svært at holde reoler af kaninskind rene? Og hvad med et rundt sofabord af skumfiduser, ville det kunne tåle almindelig stuetemperatur?
Jeg kunne også gå en helt anden vej.
Sofabordet kunne jeg hænge op i galvaniseret stålwire, så det svæver en god 1½ meter over gulvhøjde. Sofaer, reoler, lænestole, komfuret, planter, køleskabet og alt det det andet, kunne jeg montere på væggene med skruer og beslag. Så ville det bare kræve, at dørtrinene blev pillet af og hjørnerne slebet runde, inden jeg fylder lejligheden med en passende mængde vat og bomuld. Ville I mene, at 3-4 tons er nok til en treværelses?
I virkeligheden er det slet ikke min dreng, der går i stykker, men mig.
Pyha. Det giver sved på panden at være mor. Og hvis han er en flyvende fisk, så er jeg en gris i et træ.
Det er mig, der skal lære at se ham vokse, med alle de bump og buler et helt almindeligt liv giver. Det er mig, der skal beslutte, om han skal have en mor, der holder vejret og ser bange ud, når han vil blive dygtigere. Om han skal have en mor, der gisper højlydt når han falder, og derved fortæller ham, at det er farligt at blive dygtigere.
Det er mig, der skal passe på ham. Hans arme og ben, hans øjne og ansigt. Det er mig, der skal vurdere farer og risici.
Det er mig, der skal lære den ædle kunst at passe på ham, uden at skade ham. Både hans krop, hans sind og hans vilje.
Det store spørgsmål er så, hvem af os der først mestre vores nye udfordring, ham eller jeg?
Selv sætter jeg min opsparing på knægten.
Det er mig, der skal lære at se ham vokse, med alle de bump og buler et helt almindeligt liv giver. Det er mig, der skal beslutte, om han skal have en mor, der holder vejret og ser bange ud, når han vil blive dygtigere. Om han skal have en mor, der gisper højlydt når han falder, og derved fortæller ham, at det er farligt at blive dygtigere.
Det er mig, der skal passe på ham. Hans arme og ben, hans øjne og ansigt. Det er mig, der skal vurdere farer og risici.
Det er mig, der skal lære den ædle kunst at passe på ham, uden at skade ham. Både hans krop, hans sind og hans vilje.
Det store spørgsmål er så, hvem af os der først mestre vores nye udfordring, ham eller jeg?
Selv sætter jeg min opsparing på knægten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar