lørdag den 5. november 2011

Nu.

Min kæreste og jeg skal også være forældre til december.
Hvor er det mærkeligt at skrive. Det er første gang jeg ser det på skrift. Forældre.
Jeg har selv forældre, min kæreste har forældre, de fleste jeg kender har forældre og hver dag på mit arbejde i børnehaven, møder jeg et utal af forældre.
Der er ikke noget unormalt eller mærkeligt i at blive mor eller far, forældre.
Jeg ved det godt. Det er sket i millioner af år, i tusindevis af generationer. Det er helt naturligt.

- Vel er det ej!
Det er fuldstændig vanvittigt, euforisk, uforståeligt og syltet ind i mærkelige nye og vidunderlige følelser og fantastiske fornemmelser. Jeg tror at jeg, på mere en en måde, vil gå ud af mit gode skind i løbet af de næste måneder.
Tillykke til mig og min dejlige kæreste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar