Hvor stort er mit hjerte?

Blå var engang farven på himmelen og stille søndagsensomhed.
Smuk var havets frådende sult på kysten langs Jyllands vilde side.
Dybde var nætter fulde af ord og milde promiller.

Nu er det så enkelt.
Blå, smukke og dybe er min søns øjne.

Rørende, knusende og sværmeriske fylder hans blå mine brune og siver, som varm og blød sirup, ned til mit forlegne og fortabte hjerte, hvorfra det pumper fryd, jubel og salighed men også fejhed og bæven rundt i hele min krop.
Jeg elsker.

Skanningen viste, at der ligger et nyt lillebitte hjerte i min mave og blinkevinker.

Jeg har til den 24. marts 2011. For der holder det lillebitte hjerte flyttedag.
Det flytter ud af min mave og skal finde et nyt sted af bo.
Jeg ved allerede nu hvor det skal flytte hen, men er i tvivl om der er plads.
Kan mit hjerte rumme mere hjerte?
Kan mit hjerte tåle flere smukke dybe blå øjne uden at gå til grunde i fryd, jubel, salighed, fejhed og bæven?

Når jeg spørger mit hjerte, har det kun et svar. Med sit brusende røde og varme blod råber det lige så stille og forsigtigt: ”Jeg kan rumme ti mere…”