Liberale libanesiske modeltogssamlere.

Så kan jeg give det føste punkt på fødselsforberedelseslisten et flueben.
Det første spadestik i den den kulturelle muldjord er taget. Rollingen i min mave har været til sin første 1. maj på Fælleden.

Jeg sad på den historiske plet i København og hørte Helle Thorning forsikre mig og min ufødte om, at Socialdemokratiet når, og ikke hvis, de kommer til magten, vil løfte os ud af krisen med et tiltrængt ansigtsløft af det offentlige. Bedre skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem skal gennem massive statslige økonomiske indsprøjtninger sætte gang i økonomien igen.
Tænk sig, om alt går vel, vil vores dejlige rollinger vokse op med toiletter der virker i daginstitutionerne, opdaterede verdenskort i klasselokalerne og svamp- og mugfri lokaler. Hvor er det dog fantastisk.

Ud over de dejlige fremtidsudsigter for vores børn og vores land, bød dagen også på en lang række sanseindtryk, der gjorde mig glad og fornøjet.
Unge fulde lømler med fornuften tabt i promillerne, gamle metalarbejdere for hvem ord som solidaritet og fællesskab giver mening og endda en tåre i øjenkrogen, blege punkere med opsat hår leverede den ene improviserede catwalk efter den anden, duller med blomster i håret og lumre blikke til de føromtalte lømler og alle mulige andre glade forårstosser, der blot benyttede solskinnet til at se sig om i virakken.
Jeg levede lidt ekstra i går. Smilte lidt bredere. Mærkede foråret i og udenfor maven lidt tydeligere.

Nu kigger jeg mig om efter det næste gedemarked, jeg kan udsætte mig selv og rollingen for. Skal det være en liberal grundlovsfest? Et libanesisk globryllup? Modeltogssamlernes årlige sommerfest? Jeg aner det ikke. Men en ting ved jeg. Jeg vil udsætte mig selv og mit ufødte barn, for så mange oplevelser af social, meningsfuld og festlig karakter som muligt. Jeg vil overraskes, forundres, grine og le så meget jeg overhovedet orker, mens min mave er vært for et nyt lille menneske.
Den slags fødselsforberedelse tror jeg er vigtig.